Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
Nye faresymboler
2015
Det periodiske system
Pdf
Det periodiske system
Isotopkort
Pdf
Fysik-kemi Lex
Opslagsværk med fysik-kemifaglige begreber
Geografi Lex
Opslagsværk med begreber i geografi
Biologi Lex
Opslagsværk med begreber i biologi
Søg i portalen

Luftforurening og ozon


Ozon

Det er skadeligt at indånde ozon, for ozon er et meget reaktivt molekyle, og næsten alle stoffer vil reagere med det. Ozon er derfor velegnet til at slå bakterier ihjel. I Frankrig har man i næsten hundrede år boblet ozon gennem drikkevand for at rense det for bakterier og mikrober.

De giftige NOX-er

De væsentligste kilder til NOX-forureningen er trafik og kraftværker. Udstødningen fra biler indeholder en blanding af NO og NO2. Formlen NOX er et fællesnavn for NO og NO2. Nitrogendioxid, NO2, er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier for NO2, mens der ikke findes grænseværdier for NO alene. Nitrogenoxid, NO, omdannes hurtigt til NO2. Grænseværdien gældende fra 1. januar 2010 for NO2 er 40 μg/m3 i gennemsnit for et år og 200 μg/m3, som højst må overskrides 18 gange på et år.

Det danske udslip af NOX-er er faldet med næsten en tredjedel siden 1990. Alligevel er udslippet pr. indbygger Europas fjerdehøjeste, nemlig 34 kg om året. Nr. 1, 2 og 3 er Norge med 42 kg pr. indbygger, Island med 38 kg og Spanien med 35 kg.

Ozon ved jordoverfladen

I stratosfæren, ca. 10-20 km over jordoverfladen, er ozon gavnligt, fordi det absorberer Solens skadelige UV-stråler. Ved jordoverfladen er ozon skadeligt. Grænseværdien er 180 ppb som 1-times middelværdier. Koncentrationen måles i ppb, som er en forkortelse af “parts pr. billion” – dvs. antal molekyler af det pågældende stof pr. en milliard luftmolekyler. Til højere koncentrationer bruges enheden ppm, der er en forkortelse af “parts pr. million” – dvs. antal molekyler af det pågældende stof pr. en million luftmolekyler (1 ppm = 1000 ppb).

På engelsk er a billion lig med tusind millioner, der på dansk kaldes en milliard. På dansk er en billion tusind milliarder eller en million millioner.

Ozonlaget

Ozonlagets tykkelse over Danmark er – hvis det blev flyttet ned til jordoverfladen – på kun 3,5 millimeter. Ozonlagets tykkelse måles i Dobson-enheder (Dobson Units, DU). Hvis ozonlaget er på fx 300 DU, svarer det til, at ozonlaget, hvis det blev flyttet ned til jordoverfladen, ville være på 3,00 mm. Evt. kan man på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside www.dmi.dk, hver dag finde tykkelsen af ozonlaget.

Ozonlaget beskytter os

Den ultraviolette stråling, der når ned til Jorden, er elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem 200 og 400 nm. Mange benytter opdelingen: UVC (200-280 nm), UVB (280-315 nm) og UVA (315-400 nm).

Den bedste måde at beskytte huden mod Solens UV-stråling er at tilbringe mindre tid i sollyset, mens UV-strålingen er stærkest. Hvis man skal være ude, beskytter man sig bedst ved at søge skygge og bruge dækkende tøj og fx bredskygget hat og solbriller. På den bare hud anbefales vandfast solcreme, faktor 15. Hvor længe en person kan tåle at være ude i solen uden at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Længden af tiden, man kan opholde sig i solen, øges med mængden af solcreme.

Nedbrydning af ozonlaget

Nedbrydningen af ozonlaget startede, da industrien begyndte at bruge CFC-gasser i 1970’erne. CFC-gasserne indeholder grundstofferne Carbon, Fluor og Chlor. Forbogstaverne er skrevet med stort, for at vise fællesnavnet CFC. CFC-gasserne er særlig skadelige for ozonlaget, for det er så uheldigt, at et enkelt CFCmolekyle kan spalte i titusindvis af ozonmolekyler. Gennem de sidste 20 år er ozonlaget aftaget 10 %, og den årlige nedbrydning ligger på 0,5 %.

I 1987 holdt FN et møde i byen Montreal i Canada. Her blev man enige om, at landene skulle forpligte sig til at reducere brugen af de stoffer, der ødelægger ozonlaget. Nogle stoffer skulle man helst stoppe helt med at bruge. Beslutningen blev kaldt Montreal-traktaten. Montreal-traktaten gjort sit til at mindske risikoen for ødelæggelse af ozonlaget. Brugen af CFC-gasser er siden 1987 faldet med 90 %. De sidste 10 % bruges især i Kina.

I dag kan man fx i Danmark ikke længere få spraydåser, der bruger CFC-gasser som drivmiddel. I stedet bruger man luftarten butan. Den er til gengæld meget brandfarlig, men det er en lille pris at betale for at passe på ozonlaget. I de vestlige lande fremstiller man heller ikke længere skumplast, der er blæst op med CFC-gasser. De blev også brugt som kølemiddel i kompressorer til køleskabe og frysere. Vi ser nu de første tegn på, at ozonlaget er i bedring, men det vil tage mellem 50 og 100 år, før alt det CFC, som allerede er i atmosfæren, er væk.

Hul i ozonlaget

Manglen på ozon blev først opdaget over Antarktis i 1985, men ikke før i 1986 forstod man, hvorfor det opstod. På Antarktis er situationen værst. I “hullet” er koncentrationen af ozon kun det halve af det normale. Ved de lave vintertemperaturer dannes skyer af iskrystaller, der binder de stoffer, som ellers kan neutralisere de skadelige chlor- og fluorforbindelser. Herved får de frit spillerum til at udtynde ozonlaget. Ozonhullet over Antarktis har vakt opmærksomhed på grund af dets størrelse. Det har været oppe på 29 millioner kvadratkilometer. Det er lige så meget som hele Nordamerika. Man håber, at hullet vil forsvinde en gang mellem 2030 og 2040.

Australien er hårdt ramt af det tynde ozonlag nær Sydpolen. Man regner med, at to ud af tre vil få hudkræft, hvis ikke befolkningen beskytter sig mod UVstrålingen. Ingen ved helt, hvor slemt det kan blive, for det varer 20-30 år, inden man kan se effekten af det tyndere ozonlag. I Danmark er der sket en tidobling af antallet af hudkræfttilfælde i de sidste 30 år. Man mener, at op mod 1,6 millioner mennesker af samme grund rammes af grå stær på grund af det nedbrudte ozonlag.

I den landsdækkende kampagne Skru ned for solen anbefaler man de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, Sluk Solariet. Læs mere på www.skrunedforsolen.dk

Eksperiment - Ozon og nitrogendioxid

Materialeliste:
  • U-formet transformatorkerne med åg
  • To spoler, 600 og 12 000 vindinger
  • Stativ
  • Klemme
  • Muffe
  • To isolerede polstænger
  • Stor kolbe med bred hals
  • To bøjede stålstænger
Man skal være forsigtig, for der er højspænding. Når der er tændt på stikkontakten, må opstillingen kun berøres på foden af de isolerende polstænger.













Lysbuen mellem de to metalstænger kaldes “klatregnister”. Lysbuen stiger til vejrs på grund af opvarmningen af luften omkring. Lav fx 20-30 klatregnister, før apparatet slukkes.

Evt. kan man smide et vådt stykke indikatorpapir ned i kolben. Indikatorpapiret vil blive rødt, som tegn på, at der er dannet en syre. Det er salpetersyre.

Drivhuseffekt og klimaændringer