Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
Nye faresymboler
2015
Det periodiske system
Pdf
Det periodiske system
Isotopkort
Pdf
Fysik-kemi Lex
Opslagsværk med fysik-kemifaglige begreber
Geografi Lex
Opslagsværk med begreber i geografi
Biologi Lex
Opslagsværk med begreber i biologi
Søg i portalen

Fremtidens danske vejr

December 2014

Den globale opvarmning betyder, at det efter al sandsynlighed bliver varmere i Danmark og i resten af verden. Det skyldes blandt andet, at der i forbindelse med afbrænding af olie og kul dannes carbondioxid (CO2), der forhindrer en del af  varmen i at slippe ud af atmosfæren. En del af isen ved polerne og på toppen af verdens bjerge vil smelte, og det vil føre til stigende vandstand.

Nogle forskere mener dog, at en konsekvens af den globale opvarmning kan blive, at Golfstrømmen stopper, hvorved det bliver koldere i Danmark. Golfstrømmen er en varm havstrøm, der fører varmt vand op gennem Atlanterhavet til Nordeuropa.

Varmere, vådere og vildere

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsendte i oktober 2014 i rapport ”Fremtidens klimaforandringer i Danmark”. I den giver landets førende eksperter deres bud på, hvordan vejret i Danmark vil udvikle sig frem til år 2100. Deres konklusion er ikke overraskende, at det vil blive varmere. Desuden skal vi regne med mere nedbør, og at den i højere grad falder i forbindelse med voldsomme skybrud. Vejret bliver altså både varmere, vådere og vildere.

Årsagen til den stigende mængde nedbør er, at en varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp. Og på et tidspunkt vil vanddampen fortættes og falde som nedbør. Klimaforskerne har også sat tal på deres forudsigelser. Middeltemperaturen i Danmark vil stige mellem 1,2 og 3,7 grader, og havniveauet vil stige 0,1 til 0,6 meter eller 0,5 til 0,9 meter. Forskerne opstiller forskellige modeller, og det er grunden til, at der fremkommer forskellige tal. Men tendenserne er klare.

Et ændret klima vil naturligvis få store konsekvenser i Danmark. Allerede nu er man fx ved at bygge kloakker, der kan klare større regnmængder. Ændrede klimatiske forhold har også stor betydning for landmænd og fiskere. Nogle af følgerne vil måske endda være positive. Et varmere klima kan fx forlænge den såkaldte vækstperiode. Det er den tid på året, hvor afgrøderne på markerne kan vokse. Måske kan der også dyrkes helt nye sorter, som fx vindruer til produktion af vin.

Koldere?

Golfstrømmen er en varm havstrøm, der fører store mængder varmt vand op gennem Atlanterhavet. Den hedder Golfstrømmen, fordi den starter nede i Den Mexicanske Golf. Uden denne varme havstrøm ville der være meget koldere i Danmark. Det er fx væsentligt koldere i de dele af Canada, der ligger på samme breddegrad som Danmark. Det skyldes ikke kun Golfstrømmens varme vand, men også det faktum, at det varme hav er med til at bremse den kolde polarluft i at ramme Nordeuropa. Golfstrømmen er altså en slags varmemur, der holder kulden væk. Men hvad nu, hvis Golfstrømmen stoppede? Hvad ville der så ske? Ja, så ville der blive betydeligt koldere i hele Nordeuropa.

Golfstrømmen bliver holdt i gang af flere ”motorer”. En af dem er skabt af forskellen mellem saltindholdet i havvandet langt mod nord. Når havvand fryser til is, frigives der store mængder salt. Isen i et isbjerg består jo af ferskvand, så det resterende havvand vil blive meget salt og synke til bunds. Men hvis der i forbindelse med den globale opvarmning sker en afsmeltning af isen ved Nordpolen, vil der frigives enorme mængder ferskvand. Det vil fortynde det salte overfladevand, og nærmest ”drukne” Golfstrømmens motor.

Det er yderst kompliceret, og forskerne er slet ikke enige om, at den globale opvarmning virkelig vil kunne ”drukne” Golfstrømmens motor. Men fortalerne for denne teori støtter sig til, at noget tilsvarende efter al sandsynlighed skete for omkring 15.000 år siden. Det var i slutningen af den seneste istid, hvor der også skete en stor afsmeltning. På den måde kan fortiden måske fortælle os, hvad der vil ske i fremtiden.

Fakta

  • Den 1-2. november 2014 var FN-generalsekretær Ban Ki-moon i København. Her fremlagde han en ny klimarapport, der skulle danne grundlag for næste møde, hvor man igen skal forøge at få alverdens lande til at mindske udledningen af carbondioxid.
  • Carbondioxid kaldes også kuldioxid. Den kemiske betegnelse er CO2.
  • De vigtigste drivhusgasser er carbondioxid, methan og vanddamp.
  • Atmosfæren er det lag af luft, der er rundt om Jorden.
  • Den globale opvarmning er en konsekvens af drivhuseffekten. 
Læs mere her

DMI’s rapport "Fremtidige klimaforandringer i Danmark".

FN’s klimakonvention og Kyoto-aftalen: globalis.dk

www.videnskab.dk