Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
Nye faresymboler
2015
Det periodiske system
Pdf
Det periodiske system
Isotopkort
Pdf
Fysik-kemi Lex
Opslagsværk med fysik-kemifaglige begreber
Geografi Lex
Opslagsværk med begreber i geografi
Biologi Lex
Opslagsværk med begreber i biologi
Søg i portalen

Tankerne bag

Portalen fysik-kemi.gyldendal.dk er et ambitiøst materiale til fysik- og kemiundervisningen i udskolingen og bygger på undervisningsmaterialet KOSMOS.

Portalen kombinerer det bedste fra bogen – solidt, fagligt materiale i form af elevhenvendte tekster – og det bedste fra det digitale medie – levende billeder, interaktive opgaver og fleksibel navigation, hvor alting er lige ved hånden.

Forløbene
Portalens indhold centrerer sig omkring forløbene. Her er det faglige stof didaktiseret og struktureret i forløb med en indre progression hvad angår brug af terminologi samt abstraktionsniveau. Forløbene er bygget op, så forskellige medietyper er i fokus, og så der veksles mellem tekstlæsning, opgaveløsning og praktiske øvelser. Der er forslag til klassiske såvel som utraditionelle fysik- og kemiøvelser og små aktiviteter, som giver et afbræk i læsningen og en anledning til at reflektere over det faglige stof.

Med et væld af faglige tekster, øvelser og opgaver inkl. evalueringsopgaver har man således alt, hvad man behøver til fysik- og kemiundervisningen samlet på ét sted.

I lærervejledningerne, der knytter sig til hvert enkelt forløb, får man supplerende baggrundsviden, tips til hvordan man kan arbejde med tekst og begreber, og uddybende vejledning til gennemførelsen af øvelserne, samt facit, hvor det er muligt.

Et levende site
Portalen fysik-kemi.gyldendal.dk er et levende site. Portalen vil løbende blive opdateret og udvidet med nye forløb, resurser og redskaber.